Hentediktat og fluesmækkerleg hitter i skolen

Det er en succes at få inddraget bevægelse i undervisningen på Alkjærskolen i Ringkøbing som et led i den nye folkeskolereform. Eleverne lærer af lege, uden de tænker over det.

Af Joachim Christensen, 2. oktober 2014

Hvis eleverne er skarpe med fluesmækkerne, skal de klaske keglen med det læste ords slutbogstav i stedet for begyndelsesbogstavet. Foto: Joachim Christensen

Hvis eleverne er skarpe med fluesmækkerne, skal de klaske keglen med det læste ords slutbogstav i stedet for begyndelsesbogstavet. Foto: Joachim Christensen

Hvis du ser børn omkring Alkjærskolen rende rundt bevæbnet med fluesmækkere, så er det hverken fordi skolen er særligt plaget af insekter, eller at rengøringspersonalet strejker. Det er blot en af de lege, lærerne har indført i det nye bevægelsesbånd, der sætter fokus på at lære noget og bruge kroppen samtidig som et led i indførslen af folkeskolereformen.

Når en elev læser et ord højt fra en seddel med de 120 mest brugte danske ord , står fire drenge og piger klar foran kegler med bogstaver på. De er ivrige efter at være den første til at klaske keglen med begyndelsesbogstavet på det læste ord. Legen er smækfyldt med læring, selvom eleverne slet ikke lægger mærke til det.

”Eleverne har taget hammergodt imod bevægelsesbåndet. De tænker ikke på den faglige del, de skal bare ud at lege, men de får trænet især lytningen,” siger Vinni Christensen, klasselærer i 3.c.

Vinni Christensen var selv overrasket over elevernes positive tilgang, hvor eleverne roser både den lovbestemte lektiecafé og andre faglige lege, hvor de for eksempel skal danne bogstaver med kroppen, eller hentediktaten, hvor ord er placeret rundt på skolen, som eleverne skal finde og skrive ned, når først de er tilbage i klassen.

”Da jeg så i medierne, at eleverne var positive, tænkte jeg, ’kan det virkelig være så rosenrødt’, så jeg spurgte min egen klasse, og de synes, det er hammergodt,” siger hun.

Vil dele klasser på nye måder

Skoleinspektør på Alkjærskolen, Ole Graversen, har været med til en del forældremøder med tilfredse miner, men han vil vente med at gøre status til vejret og de gode udemuligheder går over i kulde og sne.

”Dagligdagen opstår først rigtigt i de mørke tider på året. Der kan vi for alvor se, om der er ting, der skal opdateres,” siger han og understreger, at der også foregår løbende justeringer for at blive bedre. ”Målet for skolen er, at vi alle skal blive dygtigere til at tænke motion og bevægelse som en del af den faglige undervisning.

I den nye folkeskolereform er der også lagt op til, at det skal være muligt, at dele børnene op på tværs af alder. Ole Graversen ser store forbedringsmuligheder, når børnene kan deles op efter niveau eller måden de lærer bedst på. For alle lærer ikke bedst af bevægelse i undervisningen.

”For nogle er det bedre, at de praktisk går ned og måler i sløjd, men det kan også godt være, fingrene vender så galt, at det ikke vil give mening at lære matematik i sløjdlokalet”, siger han grinende. ”Så der skal vi være bedre til at differentiere.”